Genbrug af IT er mere end bare købe og sælge over Den Blå Avis, eller end at aflevere sit gamle IT på genbrugsstationen. Især på dette område forhindres mange negative konsekvenser ved netop at genbruge sit IT eller ved at købe genbrugt IT.
Spar penge og spar miljøet!
Der er masser af penge at spare ved at købe brugt IT udstyr. Alt afhængig af vores meget styr man har på IT er der flere muligheder for at købe brugt. På sider som Den Blå Avis kan man finde masser af brugt IT.
Her bør man dog være opmærksom, da det ikke er alle handler der er lige gode. Ønsker man at gøre et rigtig godt køb her, bør man snakke med en der har viden inden for feltet.
Der begynder at være flere firmaer der sælger genbrugt IT. Den mest etablerede er Refurb. Her er priserne halv pris af hvad den havde været for en ny maskine. Der gælder stadig samme garanti og returret som ved køb af ny.
Miljøet er den helt store vinder af genbrug
Det er på stor bekostning af miljøet at vi fortsat producerer mere og mere IT. Det er ikke længere nok med en computer og en telefon per husholdning, og det bør der ikke nødvendigvis gøres noget ved, men hvis vi skal opretholde det forbrug, så er vi nød til at producere mere fornuftigt og genbruge langt mere end hidtil.
Det estimeres at den årlige forbrug af elektronik affald til at være ca. 50 millioner tons, svarende til 955 Titanic skibe.

Problemet er at selvom man afleverer sit IT til genbrug i god tro, så er der mange af de steder, der sender det videre, hvor det ikke bliver genbrugt, men ender på en losseplads i fx Afrika.
Ud af de ca. 50 millioner tons elektronisk affald vi hvert år smider ud bliver kun 12% genbrugt. Det vil sige at 88% (ca. 44 tons) går til spilde.
Genbrug er en del af løsningen
Man taler ofte omkring hvor meget energi en computer bruger når den kører, og om hvor vigtigt det er at slukke for den. Det er også vigtigt, men hvad man ikke har hørt er, at 80 % af energien en PC bruger i sin levetid går til fremstillingen af den. Dette er potentielt sparet ved køb af genbrug.
Selvom at dit IT udstyr virker gammelt og slidt bliver man forbavset over, hvor meget der faktisk kan genbruges. 90% af indmaden i din computer, telefon og lignende kan genbruges direkte. (jf. infographics)
Vi har ikke råd til ikke at genbruge!
Elektronisk affald udgør kun 2% af alt det affald vi samlet forbruger. På trods af dette, så står det elektroniske affald for 70% af vores giftige affaldsstoffer. Produktionen af bare en enkelt computer plus skærm kræver svimlende 21 kg kemikalier og 1,5 tons vand. Vores forbrug af IT er utrolig skadeligt mod miljøet, vi har ikke længere råd til ikke at genbruge vores IT-udstyr. Vi har et fælles ansvar for den verden vi lever i, og vi kan ikke længere køre på samme niveau som tidligere, hvis vi vil sikre en verden at leve i for vores børn.
De forskellige facts er fundet på hjemmesiden Refurb.dk.