| Advarsel - ældre versioner af Internet Explorer er sårbare |
| Nyheder | |||
| Onsdag, 31 Marts 2010 09:33 | |||
En ubehagelig tendens viser, at cyber-kriminelle i stigende grad udnytter fejl og mangler i Internet Explorer 6 og 7 til at omgå sikkerheden og installere falske anti-virus programmer og såkaldte "back-doors" på brugerens computere.Microsoft har selv indrømmet, at de tidligere versioner af Internet Explorer indeholder kritiske fejl og svagheder som kan udnyttes at IT-kriminelle. Nu advarer AVG, udvikleren af AVG anti-virus og sikkerhedsprodukter, om at over 30.000 angreb imod Internet Explorer er blevet registreret hver eneste dag den sidste uge. Angrebene er tiltagende og Påsken kan være en oplagt tidsperiode, at angribe brugerens computere, da folk gennemsnitligt er mere online i helligdagene. AVG vil lægge pres på Microsoft, så Redmond virksomheden kan fremskynde deres månedlige sikkerheds-patch. Den planlagt sikkerhedspatch skal efter Microsofts egen plan først frigives og implementeres den 13. april. Sikkerhedsfirmaet Trend Micro mener også, at de tiltagende angreb vil fortsætte og vil også opfordre Microsoft til at lukke hullerne hurtigst muligt. Internet Explorer 6 og 7 er sårbare overfor angrebene og du skal blot besøge en inficeret hjemmeside, så risikerer du at din PC bliver inficeret med den skadelige kode. Windows7Guide.dk anbefaler, at hvis du benytter Internet Explorer 6 eller 7 som standard browser at du så opgraderer til Internet Explorer 8. Internet Explorer 8 er immun overfor angrebene og har et væsentligt højere sikkerhedsniveau.
Favoriser
Videresend
Hits: 478 Kommentarer (0)RSS feedsSkriv kommentarDu skal være logget på for at skrive en kommentar. Opret dig som bruger hvis du ikke allerede har gjort det.
|
Nyhedsbrev
Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtag spændende nyheder direkte på din mail.

En ubehagelig tendens viser, at cyber-kriminelle i stigende grad udnytter fejl og mangler i Internet Explorer 6 og 7 til at omgå sikkerheden og installere falske anti-virus programmer og såkaldte "back-doors" på brugerens computere.








