Downloads -
Tweaks
|
Skrevet af Christopher V. Hammer
|
Forfatter: Christopher Hammer
|
Onsdag, 06 Marts 2013 12:41
|
Freeware programmet Advanced SystemCare er en samling af optimerings og systemværktøjer til Microsoft Windows, der både kan forbedre ydeevne på computeren og rette fejl under styresystemet. Programmet indeholder også sikkerhedsmoduler imod malware og typiske spyware-infektioner.
Download Advanced SystemCare
Advanced SystemCare har overordnet set fire hovedkategorier som hver især tjener et bestemt formål:
Quick Care er sikkerhedsmodulet hvorfra du via Quick Malware Removal kan scanne hele Microsoft Windows for malware og andet ondsindet software. Du finder også Registry Fix i denne kategori som kan rydde op i registreringsdatabasen og rette eventuelle fejl deri.
Deep Care har bla. modulet Registry Defrag som tilbyder en omfattende defragmentering af registreringsdatabasen med henblik på at forbedre den hastighed som Microsoft Windows afvikler processer og services på.
Toolbox indeholder et væld af nyttige moduler og værktøjer som du kan anvende til forskellige opgaver i Windows. Fælles for dem alle er, at de løser problemstillinger som brugeren normalt er overladt til selv at finde en løsning på.
Turbo Boost lyder besnærende og hjælper med at deaktivere forskellige overflødige tjenester under Microsoft Windows. Via dette modul er der en tydelig forbedring at spore.
Der findes også en Pro version af Advanced SystemCare, der i sagens natur er en kommerciel opgradering af freeware versionen - forskellen er endnu flere nyttige systemværktøjer. Du kan læse mere om Advanced SystemCare Pro her.
|